Hvad er en SEO tekst?

Google bliver fortsat en mere og mere vigtig markedsføringskanal, og derfor bliver det fortsat også vigtigere at have styr på, hvad Google leder efter, når de henviser deres besøgende til relevante hjemmesider. Et af de mest effektive våben til dette er tekst. Med tekst kan du fortælle Google, hvad din side handler om, og dermed vil Google lede deres besøgende ind på din side, hvis de søger på noget, der har relevans til din side.

Sådanne tekster kaldes for SEO tekster. SEO er en forkortelse fra engelsk, der betyder ”Search Engine Optimization”, hvilket på dansk oversættes til søgemaskineoptimering.

Hvordan virker SEO tekster?

For at forstå hvorfor SEO tekster er så effektive, er vi nødt til at forklare, hvad Google egentlig leder efter. Google lever af at guide deres besøgende hen til de mest relevante hjemmesider, alt efter hvad der bliver søgt på. SEO handler derfor om at vise Google, at lige netop din side kan tilbyde deres besøgende noget relevant indhold.

Hvis du formår dette, vil Google belønne dig med en højere placering i deres søgeresultater. En høj placering i søgeresultaterne er naturligvis utrolig vigtig. Du kan eventuelt prøve at tænke på, hvornår du sidst har klikket dig videre til side to, når du har ledt efter noget på Google.

Google har nogle meget avancerede algoritmer, der afgør om de mange sider på internettet har nogen relevans for Googles besøgende. Før i tiden var Googles algoritmer ikke så veludviklede. Dengang kunne man blot nøjes med at skrive søgeord ind i en lind strøm og på den led forbedre sin status i Googles øjne, men sådan er det slet ikke længere.

Nu leder Google i højere grad efter kvalitet. Nogle tror, at SEO tekster blot skal indeholde søgeord ligesom før i tiden, men det dur ikke, hvis der eksempelvis er stavefejl, kommateringsfejl og lignende. Det er nemlig ikke noget, som Google vil lede deres besøgende hen til.

Gode SEO tekster skal derfor have høj kvalitet både i indholdet og grammatikken. Det går heller ikke længere at skrive kortfattede tekster, da Google hellere vil vise deres besøgende hen til en side, hvor der er masser af tekst.

Hvad skal teksten indeholde?

Der er ikke nogen fast opskrift på, hvad der skal være inkluderet i en god SEO tekst. Der er dog nogle elementer, som er smarte at få med hver gang. Det er eksempelvis smart at tilføje bynavn, landsdel eller land. Hvis man eksempelvis søger på ”tømrer Aalborg” på Google, er det klart, at de tømrerfirmaer, der har gjort det klart, at det holder til i Aalborg, vil blive vist før en tømrer i Odense.

Det smarte ved tekster til søgemaskineoptimering er, at de kan laves overalt på din hjemmeside. Der kan både skrives SEO tekster til forsiden, kategorier, services, produkter og alle andre steder. Det kræver blot, at du finder ud af, hvilke søgeord, folk bruger til at finde dit produkt. Når de bedste søgeord er fundet, gælder det om at få dem skrevet ind i teksten på en god og naturlig måde. SEO tekstens søgeord skal også gerne være inkluderet i overskriften og i en underoverskrift, så det bliver mere tydeligt for Google, hvad teksten handler om.

Skriv et svar