Sælg Til Den Unge Generation

salg til den unge generation

Mange taler hele tiden om denne her nye unge generation. Generation X (som vist efterhånden er ved at blive voksne – måske er du endda en af dem, dig der nu læser denne blog) bliver afløst af generation Y, og næste generation står vist nok allerede på trapperne og banker på og venter. For hver ny generation der kommer står der også en generation bagved og siger de ikke forstår dem. De forstår ikke værdierne, de forstår ikke kulturen, og – i hvert fald for os vigtigst af alt – de forstår ikke hvordan de skal sælge til dem.

Men det behøver slet ikke være så svært det med ungdommen. Lidt svært er det nok altid, og i virkeligheden ved de slet heller ikke hvad de selv vil have, men der er nogle tind du kan gøre for at komme dem i møde, og forhåbentlig skaffe nogle flere salg.

Frem med mobilen

De unge bruger mobilen, og sådan er det bare. Faktisk bruger de den meget mere end f.eks. computeren, specielt til at surfe. Det betyder også at det pinedød er nødvendigt at du har et mobilvenligt website hvis du skal gøre dig nogle som helst forhåbninger om at nå ud til det unge publikum. Om det er en hjemmeside der er responsiv eller om du får udviklet en decideret mobilside gør ikke så meget, så længe du sørger for at den er 110% mobilvenlig. Som sagt bruger de fleste unge nemlig ikke computeren så meget, så det er på mobilen al informationssøgning finder sted – og de skal jo gerne finde din information frem for konkurrentens.

Vær der hvor de unge er

De unge bruger mobil frem for computer, og derfor skal vores hjemmeside være på mobilen også. Det lyder jo meget logisk, og som noget de fleste gerne vil sige ja til. Det er samme princip der gælder bag det næste råd. For ligesom du på mobilen skal være hvor de unge er skal du også være det på de sociale medier.

Det vil sige at du skal ud på steder som Facebook, YouTube, InstaGram, Pinterest og alle de der sociale medier som findes og som de unge bruger. Er du der kan du nemlig lokke dem videre ned i din salgstragt.

Men hvis du vælger at følge denne anbefaling er det utroligt vigtigt at du også følger det næste råd

Vær autentisk

Råden gælder i al din kommunikation. Hvad enten det er fra din hjemmeside eller din facebook-kanal er det vigtigt at du er autentisk. Der er nemlig intet værre end en der prøver at være ung med de unge, en som tror er ungdommen er sådan eller sådan, og derfor prøver at tilpasse sig det. De opdager det lige med det samme, og straffen er hård – ingen gider købe hos dig. Her kan du så enten gøre det at du ansætter nogle studentermedhjælpere til at stå for den del der har med de sociale medier at gøre. Så kan de få lov til at snakke ung med de unge og på den måde være en frisk måde at repræsentere dit firma.

Du kan også vælge det andet punkt og simpelthen bare være dig selv. Det kommer selvfølgelig meget an på hvad du sælger og hvor stor en del af din personlighed der er en del af brandet, men de ugne er faktisk hverken dumme eller voksen-hadere, og de kan godt acceptere at der er voksne der kommunikerer til dem, og de kan også godt købe de voksnes produkter. Og sælger du et eller andet sejt som du kan præsentere er det jo kun en fordel.

Så var der lidt at gå i tænkeboks med – god fornøjelse.

Skriv et svar