Det er en generelt velkendt faktum, at den yngre del af den danske befolkning gennem årene har opbygget en adfærdspræget tendens til at vælge fjernbetjeningen og computermusen frem for den friske luft og friluftslivet. Legende børn består ikke længere af børn, som løber efter hinanden eller graver i sandkassen, men af børn der sidder i sofaen med hver deres tablet. Disse tendenser har efterhånden også inkorporeret sig i de danske børnehuse og skolegårde. Allerede i starten af folkeskolen benytter de unge frikvartererne til at spille på deres PC, og i SFO’erne installeres elektroniske apparater, som børnene kan lege med.
Dette faktum synes en friskole i Salling at ville lave om på. Som et alternativ til en ellers helt normal skoledag valgte institutionen at bruge en hel dag på at lære børnene, hvordan man nemt og sundt kunne fremstille sin egen frugtjuice. Projektet blev stablet på benene i forening med en hjælpeorganisation, som havde fundet ideen spændende til brug for at skaffe penge til uddannelse for børn i Afrika. Frugtsaften skulle sælges på et marked, hvorefter provenuet skulle gå ubeskåret som donation til at støtte et udviklingen af et uddannelsessystem i Kenya, Afrika.
Som konsekvens af at de fleste frugter er modne i august, valgte man en dag midt i måneden, hvorpå arrangementet skulle finde sted. Da det skulle være så omkostningsvenligt så muligt vedtog et udvalg af lærere og elever, at de frugter, som skulle benyttes til saftpresning skulle anskaffes ved at børnene gik rundt i byen og spurgte den lokale befolkning om de ville donere deres frugt eller lade børnene plukke de frugter, som evt. ville være i deres bag- eller frugthaver. Som dagen gik var mængden af friskpresset frugtjuice stødt stigende. Donationerne strømmede til, da folk i hele byen var velstemte og glade for at give et bidrag til at forbedre vilkårene for uddannelse i Kenya, samtidig med at projektet var med til at udvide kendskabet til kost og sundhed blandt byens børn.
Til at presse de friske frugter havde hjælpeorganisationen skaffet ti helt nye og moderne saftpressere, hvis kvalitet var helt i top, da man ønskede at lave den bedst mulige frugtsaft. De havde fundet dem ved at læse en test af saftpressere. Saftpressernes størrelse og kapacitet bar præg af, at de var bygget med henblik på industriel brug, fx hos større køkkener eller hoteller, hvor produktionen skal være vedvarende og hurtig. Da man fra skolens side havde fokus på det lærerige iht. projektet, havde man tilknyttet en kostekspert, som i den gode sags tjeneste ville fortælle om den grundlæggende forskel i sundhed der hersker mellem den friskpressede frugtsaft og de konserverede produkter, som kan købes i supermarkedet. De ti saftpressere bar var alle ”state of the art” med moderne, effektiviseret teknologi. Ved at reducere frugtkødet i mindre enheder via indbyggede skæreknive kunne den moderne maskine producere den lækreste frugtsaft på få sekunder, og reducere spild-produktet til et absolut minimum. Ydeevnen var i top, og selvom maskinerne kørte uafbrudt igennem hele dagen voldte det store pres ikke problemer for den bemærkelsesværdige udholdenhed. Der var m.a.o tale om en saftpresser af høj kvalitet.
Dagen efter at frugten var blevet presset fortsatte børnenes normale skolegang. Hjælpeorganisationen bag projektet havde arrangeret salg af frugtsaft i flere af de større danske byer. Da salget var gjort op ville de modtage en opdatering, hvorefter det ville blive offentliggjort i den lokale avis. Da de donerede frugter bestod af en række forskellige typer frugt, kunne man i de opstillede boder købe flere forskellige slags frugtsaft; appelsinsaft, æblesaft og flere multifrugts blandinger. Den syrlige smag synes at være helt unik, da ikke-bearbejdet frugtsaft ikke kan fås uden selv at lave det. Sammenlignet med den masseproducerede købejuice var flere forbavsede over, hvor stor en forskel der kunne være på ren frugtsaft og det man køber hos supermarkedet.